kroniskliv.dk

Sommer bingeing

Jeg har lavet en liste over tv-serier jeg vil anbefale at se. Der er alt fra SKAM til X-files.

Skal sommeren ikke udelukkende bruges i solen, på Mallorca eller i sommerhuset, ja så er en tv-serie aldrig helt skidt.
Jeg ser enormt mange tv-serier, jeg har enormt meget tid på sofaen, som er bedre udnyttet med selvvalgt skærmtid!

Stranger Things

Elsker elsker elsker Stranger Things! En af de få serier, hvor man føler alt er fuldkomment! Jeg må dog indrømme, at jeg var mindre begejstret over sidste sæson, MEN intet der ødelægger serien overhovedet! Karaktererne er simpelthen fantastiske og histoerien er SÅ genneført!

GIRLS

En af mine GO TO serier! Det er en serie hvor karaktererne bærer hele projektet! Jeg elsker, at Lena Dunham har formået at skildre en, til tider almindelig hverdag, som ung kvinde med almindelige problemer, så fint og underholdende! Den er sød og sjov og perfekt til binching!
De aller sidste afsnit og slutningen på serien, vil jeg dog gerne have undværet, det er som om Alt der gør GIRLS til GIRLS forsvinder.

Black mirror

Brain-fucking på aller højeste plan! Afsnittene er uafhængige af hinanden, så en perfekt serie, hvis man husker dårligt 😉
En serie, som jeg maks ser et par afsnit af, ad gange, da jeg bliver helt mærkelig i hovedet af indholdet. Nogle afsnit er helt fantastiske, andre er mere jævne, men alt i alt ret nice!

Queer eye

En serie jeg ser, ligesom jeg ser venner, feel good og nem at gå til. The fab 5, 5 homoseksuelle mænd hjælper i hvert afsnit et mennesker med, stil, bolig og selvtillid. Gay yay på den fede måde!

13 reasons why

En virkelig god serie, selvom mange måske vil påstå den ikke er for voksne. Jeg synes dog den er velspillet og der er en god historie og et meget vigtigt plot!

True detective – sæson 1

Den her serie fik mig til at gå helt I YES MODE! Den er ge-ni-al! En must see!

New girl

En sjov og sød feel good serie med skønne karakterer, som med tiden udvikler sig på den helt rigtige måde. Lidt en Venner kindda thing.

Weeds

Singlemor med fut i…  Bogstavlig talt. En virkelig fed serie, som er svær ikke at holde af! Intromelodien sidder fast i lang tid, men på den gode måde!

Grace and Frankie

Befriende at få lov at se to rigtig voksne kvinder folde sig ud I en aldeles skøn og vittig serie. Jeg elsker den, fordi den kan mere end hvad man lige umiddelbart ser.

Breaking Bad

En must see serie! Mange sæsoner fyldt med fantastisk skuespil og hemmeligheder. Jeg elsker den serie. OG NEJ den er ikke kun for drenge!

Mad Men

Mad Men er en serie, som burde være obligatorisk. Buisness på den fede måde! Kvinder og kampen om ligestilling.

The affair

The affair er simpelthen ikke til at komme udenom. En familiefars affære, som byder på meget mere end bare en klassisk historie om sex og utroskab! Jeg er vild med hele serien og jeg håber ikke den er slut endnu!

Orange is the new black

Kvindefængsel med ALT hvad det indebærer. En serie der bør ses! Den er fin og grov på samme tid. Man holder straks af karaktererne og lever sig ind i følelser og uretfærdighed.

Dear white people

En opsang til uvidende hvide mennesker – en intelligent, kærlig og til tider alvorlig serie. College studerende med mærkesager, venskaber og kærlighed.

The end of the fucking world

Finurlig lille serie. Jeg elsker de der lidt skæve små historier, som umiddelbart ikke indeholder noget specielt. En god binge serie.

Killing Eve

Jeg er vild med karakteren Eve, men endnu mere med hendes kollega. 1 sæson fyldt med mystik og god underholdning. Den er lidt skæv, så den er muligvis ikke for alle.

The Rain

Danmarks netflixer… Først og fremmest så skulle de voksne skuespillere have en ny tur gennem skuespillerskolen. De spiller helt ærligt ret elendigt! MEN de unge og dem der rent faktisk bærer serien, gør det skide godt. Man er underholdt hele vejen igennem og den er nem at gå til. Men nogen fantastisk serie er det ikke. Jeg ville nok give den 3 ud af 5 stjerner. Se den alligevel.

Insecure

En skæv, sød og sjov serie om at være sort i en hvid verden og ikke have styr på livet. Nem at gå til og hyggelig på den gode måde!

Pose

80’ernes outcast, aids epedimi og queens der dyster om trofæer. Jeg elsker det! Den er sød og alvorlig og den skildre historien så fint! Ryan Murphy er manden bag, så der er garanteret glitter og glamour.

Dexter

Fed serie! Slet ikke hvad jeg forventede da jeg begyndte at se den, men jeg er fan! Helt 100 mange timer flad foran fjerneren værd! Mord og vanvid!

The Handmaids tale

EPIC! Er der andet at sige? Har du ikke set den, så få fingeren ud!

Sex and the city

En serie jeg vender tilbage til igen og igen. Jeg kan altid følge med uanset hvor i serien jeg dumper ind. Selv mænd har fået noget ud af denne fantastiske serie. På trods af holdninger, som helt sikkert havde været anderledes, var den lavet i dag, så synes jeg den er tidsløs.

Big little lies

Intens serie om 3 kvinder der lever I hver deres univers, men tilsammen har en fælles historie. Virkelig god og vigtig!

Californication

Jeg har det med Californication, som jeg har det med Breaking Bad, totalt gennemborende god!

Smilf

Fin lille sjov serie, som klart er et kig værd! Nem at komme igennem og bare sød og god.

Black ish

Sjov moderne serie om den sorte mand og hans familie. Den er sjov og uhøjtidelig.

Greys anatomy

All time favorite! Greys kan jeg ikke komme udenom, den har stået mig bi I mange år og er stadig en serie, der på trods af, at de sidste mange sæsoner ikke har imponeret, stadig gir mig et eller andet, som er virkelig godt! Seriens diagnoser er ægte sygdomme og billederne fra operationer er også virkelige. Hvis man ser nok, lærer man faktisk en del.

X files

Behøver jeg sige noget? X files er bare virkelig nice.

Roswell

Ja det er en teenage serie, men jeg elsker den! Det kræver muligvis at man er sentimental eller bare vild med aliens. Jeg så den ikke som teenager, så jeg er faldet for den som voksen. Jeg er vild med aliens!

Vikikings

Fantastisk vikinge serie! Flotte scener, flotte mænd og fantastisk historie og skuespillere <3

Transparent

Jeg elsker Transparent! En voksen mand med kone og børn springer ud som kvinde. Man følger familien og deres måde at tackle verden på med far, som mor. Jeg er virkelig vild med den her serie!

DR:

Petra; Dater hele verden, elsker sig selv, får en baby
De 3 serier Petra Nagel har lavet for DR3 er virkelig gode. Klart anbefalelsesværdige. Petra er et virkelig rart, sødt og ærligt menneske, som sætter sig selv på vippen, og laver fantastisk tv!
Line; fikser kroppen, dater norge
Line laver serier, der har Petras ånd. Line er en finurlig og sød tv værk, der drager på eventyr. Jeg er vild med hvad hun brunger til skærmen!

SKAM

En uundgåelig tv serie, som alle burde se. Ja den handler om helt unge voksne, men der er meget at lære og serien er så fin og god. Norge gør det SÅ godt for tiden, når det kommer til tv!

 

GOD SOMMER BINGEING!

One Comment

  1. Hello there,

    My name is Aly and I would like to know if you would have any interest to have your website here at kroniskliv.dk promoted as a resource on our blog alychidesign.com ?

    We are in the midst of updating our broken link resources to include current and up to date resources for our readers. Our resource links are manually approved allowing us to mark a link as a do-follow link as well
    .
    If you may be interested please in being included as a resource on our blog, please let me know.

    Thanks,
    Aly

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.