kroniskliv.dk

Når jeg går glip af de ting der er lige for næsen af mig.

Hver sommer bliver jeg ramt af en helt bestemt stemning, det er en blanding af, at glæde sig, håb og nok også lidt lykke. Det er ikke sommerren i sig selv, for den er tit for varm og udmattende, selvom min krop også stortrives i varmen.
Det er noget med muligheden for at samles. Udnytte dage og timer fuldt ud. Fællesskab og mennesker.
Vi bliver væk om vinteren og dukker op på gader og stræder, når varmen dukker op igen.
Følelsen.
Som et indre ur, noget der er udefinerbart, dukker festivalstemningen op! Inde i mig er den dybt integreret – stemningen. Sommer er lig med festival… Eller, det var sådan det plejede at være.
Jeg droppede udenlandsferier og sparede op til festival.
I mange år stod den på Roskilde festival og det blev mere og mere en del af mig og min plan!
Festivaller har en særlig åbenhed, mennesker bliver mere åbne og frie. Ofte ser man folk være klædt ud eller gå og lave narrestreger. Der bliver kysset i flæng og mennesker kommer hinanden ved. Jeg forestiller mig, at vi ved indgangen bliver klædt af og kommer præcis som vi er, mennesker.
Jeg har mødt en ordentlig stak fantastiske mennesker gennem tiden på festival. Nogen af dem kender jeg stadig.
De sidste par år har været uden festival, der har været flere grunde, men hovedårsagen er desværre at jeg ikke kan holde til at være festivalgænger, som jeg kunne engang.
Økonomi er også en ret stor faktor. Førhen, kunne jeg melde mig som frivillig, hvis jeg ikke havde råd, den mulighed har jeg ikke i dag.
I stedet for festival har jeg rejst med begge mine forældre på mindre rejser (hvilket jeg for øvrigt vil anbefale, vi ved ikke hvor længe vi er her jo). Og en stor sidste år.
Jeg har været på bilferie med min papa til Berlin og Syd Sverige. Min mor og jeg har været i Budapest og i Gdansk. Også var jeg jo i Thailand i oktober.
Jeg rejste også til Egypten på en åndsvag all inclusive ferie for mig selv for noget tid tilbage. Og før det var jeg en tur i Spanien.
Så på en måde har jeg oplevet fint. Men den stemning, som byder mig på festival bliver bare ikke rigtig berørt og det ærgrer mig!
I takt med mindre socialt liv og mindre netværk, byder for eksempel weekender heller ikke på en masse eventyr. Jeg vender mig til at være alene eller sammen med de tætteste.
Når der så dukker noget op, en åben invitation eller en reel indbydelse, så har jeg svært ved at tage imod og få nosset mig afsted.
Jeg går ofte glip af de ting der er lige foran næsen på mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.