kroniskliv.dk

Lykke vol.1


Tobias fra Bagedysten 😉 Du får grunden sidst i indlægget hihi 😀
For tiden går jeg og tænker lidt over livet. Jeg tænker på hvad der mon skal ske og hvad jeg mon har af muligheder.
Jeg bliver konstant mindet om, at jeg kun er 28 år og at jeg har hele livet foran mig. Et liv, hvor jeg er min egen lykkes smed!
Men er jeg nu også helt det?
Min fornuft fortæller mig, at jeg absolut selv er forfatter til hvordan livet skal se ud og hvad jeg skal have ud af det! Men er der ikke nogle omstændigheder i livet, som vi ikke er herre over selv?
Min sygdom er min største forhindring, men jeg gør mit bedste for at den ikke er mig! JEG er mig!
Selvom jeg gør mit bedste, så kan jeg ikke komme uden om, at den styrer mit liv, for dén er ikke en del, af de valg jeg selv tager eller de drømme jeg har. Den er der og det affinder jeg mig med.
Men jeg vil ikke affinde mig med, at mit liv så bare er.
Jeg vil opnå nogle af mine drømme og jeg vil opleve, jeg vil gøre en forskel og føle mig fri. Jeg vil kunne se tilbage på et liv, der har haft betydning. Jeg ved bare ikke hvordan jeg gør…
Carpe diem og seese the day…
Alle de negative ting kommer sgu lidt i vejen for at leve livet fuldt ud. Jeg er et menneske der ikke er bange for at tage chancer og springe ud på dybt vand, men jeg kan ikke helt se land for bare vand, når det kommer til min egen lykke.
Hvad er det der, gør at jeg slet ikke begiver mig ud i dybet?
Det logiske og det grundlæggende er, at jeg ikke længere har den luksus, at kunne være spontan og fri.
Jeg er blevet udstyret med en rigtig lortesygdom, som ikke har tænkt sig at fordampe.
Jeg, min personlighed, mit evige eventyrlystne jeg bliver fortvivlet og det leder mig nok tit og ofte til at tro at det ikke længere er en mulighed for mig.
Jeg ved godt at alt kan modificeres og tilpasses, men lykken er så grundlæggende!
For ca et år siden postede jeg dette indlæg på Instagram;
Min veninde gjorde mig opmærksom på en artikel den anden dag, det var en artikel om Tobias Hamann, ja ham fra Bagedysten.
Grunden bag er ligegyldig, men indholdet gav mig inspiration, hvad der bliver sagt er Spot on i min verden – ”3 ting jeg aldrig vil holde op med, selvom jeg er blevet voksen” hed den.
Jeg vil kalde min ”3 ting jeg håber jeg aldrig holder op med, selvom jeg er blevet voksen”. Jeg har ofte valgt veje, som for andre virker ulogiske og som går mod strømmen. Jeg tror på at der er andre veje end den lige vej, som fører til lykke, tilfredshed og fuldkommenhed. Uddannelse er for mig ikke bare at gå i skole, uddannelse er læren af livet.
  1. Jeg håber aldrig jeg holder op med at være nysgerrig -på de ting vi ikke ved noget om, på kultur, på mennesker. Turde være nysgerrig nok til at kaste mig over nye ting, at tage chancer, prøve ting af! For at citere Tobias, ” Jeg håber, at jeg altid vil have modet til at gå med nysgerrigheden frem for fornuften.”
  2. At have ro. At acceptere tingene som de er, at finde ro i det man har og at nå det man kan. Jeg har aldrig haft en stresset dag i mit liv og det vil jeg gøre mit ypperste for fortsætter. Jeg vil bevare min ro og min jordbundehed.
  3. Nr 3, må jeg igen citere: ”Livet har ikke en lykkens målstreg. Mennesket vænner sig til livets forløb og vil have det samme niveau af tilfredshed gennem hele livet – kun afbrudt af faser med midlertidig lykke. Det er min teori.” Jeg er meget enig i måden at anskue lykke på her, uden at det skal blive lieberalistisk, så er vi vores egen lykkes smed, det er op til os om vi vil deltage aktivt i vores lykke, eller om vi vil se til.
Hvem siger vi skal eller kan være lykkelige hele tiden? Er det ikke okay at være rigtig lykkelig nogen gange bare? Jeg er lykkelig når jeg spiser noget lækkert mad eller når jeg griner højt, det er ok. Så midlertidig lykke må være min opskrift.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.