kroniskliv.dk

Kan den gøre mig gavn?

For første gang i mit liv, overvejede jeg i dag, helt alvorligt, om en kørestol kunne gøre mig gavn.

 

Jeg har ind i mellem tænkt tanken, men slået den hurtigt hen, fordi jeg jo heldigvis har ben der kan gå.
Jeg har også altid tænkt at jeg ikke skal vælge de nemme løsninger, for det gør ikke min krop stærkere. Kan benene flytte sig, så er det nok bedst.
Men i dag gik det op for mig, at jeg måske misser nogle ting jeg gerne vil. En dag som i dag, hvor jeg har helt enormt lavt energiniveau, muskeltræthed og varmen er lige ved at tage livet af mig; kan jeg ikke lade være med at tænke, om jeg kunne have gennemført og muligvis fået mere ud af dagen, hvis ikke jeg sad stille i min stol og kiggede på hele tiden?
Jeg ved at der kommer en konsekvens af i dag, hvilket er helt i orden, den er med i regnskabet, for det var noget jeg gerne ville. Men kunne jeg måske mindske konsekvensen, hvis ikke jeg skulle bruge min energi på de tunge tunge skridt?
Jeg har godt nok svært ved at give mig helt hen til tanken om en kørestol. Jeg vil jo helst ikke have det går for meget baglæns. Jeg ved godt jeg ikke kan stikke af fra virkeligheden, som jo desværre er, at min sygdom har fanget mig i sit spind.
Det føles lidt som om, jeg gør mig dårligere end jeg er, for hvis jeg havde en kørestol, ville jeg jo til hver en tid kunne rejse mig fra den. Og har man så overhovedet brug for sådan en?
Jeg ville også have svært ved at vurdere, hvornår jeg skulle bruge den. Og så bliver jeg i tvivl om den ikke ville ende med at være mere til besvær end til hjælp.
Og hvis ikke det er hjemme, skal jeg så have nogen der skubber mig afsted, mens jeg sidder der?
Det ville helt sikkert være nemmere, hvis jeg havde et brækket ben. Jeg kan mærke at det virkelig er en ting jeg ikke kan tage lige så let, som jeg plejer. Og samtidig, kan jeg ikke lade være med at spekulere i om, jeg kunne få glæde af sådan en…
Hvad er det der gør, at tanken om en kørestol gør et eller andet indvendig, hvad er det overhovedet jeg føler, når jeg tænker på det?
Det kan jeg faktisk slet ikke sætte ord på, men jeg kan mærke, at det ikke bliver lige om hjørnet, hvis det bliver.
Det eneste jeg ved er, at jeg gerne vil have muligheden for at leve mit liv, så fuldt ud som muligt og HVIS en kørestol viser sig, at være det der skal til, så gør jeg det! Men indtil jeg finder ud af det, så vil jeg nok undersøge mulighederne, følelserne og tankerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.