kroniskliv.dk

Der hvor jeg har hjemme.

Der er ofte nogen som kommenterer min “obsession” med møbler. Jeg er mega møbel fan og jeg burde bo på et slot, så jeg altid havde plads til flere møbler.
Jeg elsker at indrette mig og kan faktisk godt lide at flytte, hvis man altså ser bort fra slæbet og økonomien. Det er vel en slags redebyggeri jeg er vild med.
Jeg er typen, som føler mig hjemme i en papkasse, eller det vil sige jeg VAR typen der følte sig hjemme i en papkasse. De sidste par år har ændret noget. Det tager mig tid og kræver en stor portion flytten rundt og skiften ud, før jeg kan mærke en ro. Og den ro jeg så kan mærke er ikke umiddelbart den helt rigtige her-bor-jeg-følelse, hvilket undre mig.
Der hvor jeg bor, skal der være plads til at leve. Jeg vil ikke have møbler eller ting, som ikke må bruges!
Selvfølgelig har jeg ting, jeg ville blive ked af at miste, arvestykker osv., men alt i alt, skal man gerne kunne sætte spor uden det gør noget.
Førhen var jeg virkelig VIRKELIG et rodehoved. Det var ikke unormalt at det meste af mit tøj, lå på sengen og på gulvet. At festen fra forrige uge stadig stod på sofabordet og at det var noget, der ligner 1/2 år siden gulvet blev vasket. Jeg havde travlt med alt muligt andet!
Så kom der på et tidspunkt noget fuck-jeg-ligner-min-mor ind i billedet, jeg tørrede køkkenbordet grundigt af og omarrangerede ting i opvaskemaskinen… Nogen gange vaskede jeg et glas diskret op, hvis jeg var hos andre, inden jeg brugte det. Jeg blev lidt hys, men diskret!
I dag har jeg nok, hvad der ligner en almindelig voksen tilgang, til det med rengøring og oprydning, selvom jeg ind i mellem bliver overrasket over hvordan andre bor. Både godt og skidt.
Jeg har det bedst, når der er rimelig ryddeligt og rent.
OG SÅ SAMTIDIG er jeg typen der har en mega opvask stående i en uge, tøjbunker og underbukser på badeværelsesgulvet…Og forøvrigt virkelig sjældent støver rigtigt af!
Jeg fejer krummerne fra køkkenbordet ned på gulvet og bruger den samme karklud for længe. Havde jeg ikke rengøring, ville mit sengetøj heller ikke blive skiftet i tide.
Men på trods af det, så får jeg en eller anden lidt udefinerbar ro, når opvasken så er taget og tallerknerne står lige…
En af mine tusindvis af teorier omkring livet er, at når man bruger mange timer hjemme, i sit eget selskab, så har man brug for en base der føles 100% tryg og rar.
Jeg indretter mig ikke, for at vise mit hjem frem, jeg indretter mit hjem for at JEG har ro der!
Som tiden går, er jeg blevet meget bedre til at vælge til og fra.
Jeg indretter mig i nogens øjne lidt funky og har nips og dimser der ikke står på alles hylder, for mig er det vigtigt at mine ting og møbler enten har historie eller at jeg føler et eller andet for det. For eksempel, så forelskede jeg mig totalt i denne Bambi vase.

 

Jeg samler grimme souvenirs og falsk kongeligt porcelæn. Arvestykker og gaver, bliver behandlet med kærlighed og udstillet.
Mine døde katte har fået en fin plads i reolen, fordi de stadig betyder noget og jeg bliver nok aldrig helt færdig med at komme på plads.
Jeg har en plan om at male mit køkken lyseblåt og en væg i soveværelset lyserød. Jeg tror at det vil få mig til, at føle mig mere hjemme. Jeg har nemlig svært ved at føle mig hjemme og tilpas her i mit rækkehus. Det hjælper langsomt, men det er svært denne gang…
Døde katte og Frida.

4 Comments

  1. Hello. I have checked your kroniskliv.dk and i see you’ve got
    some duplicate content so probably it is the reason that you don’t rank hi in google.
    But you can fix this issue fast. There is a tool that generates articles
    like human, just search in google: miftolo’s tools

  2. My family always say that I am wasting my time here at net,
    however I know I am getting know-how every day by reading
    such fastidious posts.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.