kroniskliv.dk

Bevilling til handicap bil

Som rigtig mange har set, så lagde jeg i går et billede ud af mig, der så fjollet ud foran min nye bil. ↓
En bil, som har været meget grundigt overvejet!

Tilbage i juli sidste år var jeg til møde efter at have indsendt en ansøgning om handicapbevilling til bil. Det var hos Gitte og Gitte, ergoterapeuter, som havde læst lægelige oplysninger og min ansøgning igennem.
Jeg var dagen inden, blevet udskrevet fra hjerteafdelingen efter min indlæggelse med hjerterytmeforstyrrelser. Min mor var chauffør og min bisidder. Jeg havde netop fået kørselsforbud i 3 måneder, fordi jeg havde haft nærbesvimelses tilfælde inden indlæggelsen. Et punkt, som de grundigt spurgte ind til -som om at jeg måske ville have evigt kørselsforbud. Kan man overhovedet få det, på grund af sygdom?
Det var et simpelt og behageligt møde og jeg skulle egentlig bare svare på en række spørgsmål, som handlede om mit helbred og selvfølgelig behovet for bil og de hensyn der evt. skulle tages til i bilens indretning.
Jeg mener, at det i gennemsnit for de danske kommuner, tager ca 1 år at gennemføre en ansøgning om bevilling til bil. Dog fandt jeg dengang et skema, der viste hvor lang ventetiden var over en række forskellige kommuner og Odense havde ca. 9 måneder som gennemsnit. Det var jo bedre end landsgennemsnittet.
Til gengæld havde jeg ikke meget håb efter det møde min mor jeg jeg var til, ikke fordi det på nogen måde gik skidt, men fordi jeg bare ikke havde den der følelse af, at det nok skulle lykkedes.
Der var nogle krav og jeg var slet ikke sikker på jeg kunne indfri dem. På papiret kunne det godt se ud til at jeg ville få bevilliget bil som en luksus, mere end en nødvendighed. Det var i hvert fald det jeg tænkte. Min mor havde dog den helt modsatte opfattelse og har under hele forløbet holdt på, at det nok skulle gå igennem.
Måske turde jeg ikke tror på det, hellere blive positivt overrasket end at blive ærgerlig…
Nå, men efter møde, så er der ventetid. Jeg fik dog en tidlig julegave, nemlig et opkald om en godkendt bevilling – jeg var bevilliget støtte til en handicap bil!
Det var sgu ret vildt! Det tog knapt 6 måneder, så jeg følte mig heldig på mange fronter!
Det var bare ikke til at komme udenom, at jeg faktisk ikke vidste om jeg havde råd til at tage imod bevillingen. Det var noget jeg brugte rigtig meget energi på, at overveje, regne på, snakke om og veje op og ned, med plus og minus sedler og så videre.
Det største minus var og er stadig helt sikkert at jeg bliver virkelig virkelig fattig af det afdrag og den dyre forsikring der skal på. Når man får bevilliget en handicap bil, SKAL der være Kasko forsikring på og det betyder jo, at forsikringen er noget dyrere end hvis du kan undlade den.
Samtidig, så afgøre bilens grundpris beløbet man skal afdrage med pr. måned.
For mit vedkommende, vurderede man at jeg skulle have automatgear og en mortorkabine varmer installeret. Det er udgifter som kommunen afholder, da det er bevilliget som særindretning. Ønsker jeg andet udstyr eller for eksempel en anden farve, end standart farven, ja så er det på egen regning.
Uanset hvad automatgearet koster, så trækker man 25.000kr fra prisen til det, hvis det er bevilliget. Det kostede vist nok ca 18.000kr i min bil, men fordi beløbet på de 25 er fast, så “tjener”/sparer jeg de resterende 7000kr. Forvirrende?
Det tog mig lidt tid at regne hele regnestykket ud, så jeg kunne finde ud af, hvad det ville koste mig at afdrage. Jeg vil spare jer for gennemgangen 😉
Men apropo afdrag, så fik jeg vejet op og ned og besluttede af det afdrag og de (mange) penge var mindre vigtigt end min frihed og mit sociale liv. SÅ efter virkelig tunge overvejelser var jeg nød til at sige ja tak. Og så havde jeg også dengang håb for, at min økonomi ikke for evigt er bundet i en ressourceforløbsydelse…
Som mange ved, så har jeg en storebror som har haft gigt hele livet og derfor selv har haft handicapbil gennem mange år. Allerede som barn havde han bil 😉
Den han kører rundt i i dag er også bevilliget, derfor havde jeg jo min helt egen hotline i forhold til hvad der var mest smart at gøre.
Forslaget endte på, at tage på udkig og finde nogle stykker i et realistisk prisleje også selv prøve dem af, inden jeg skulle afprøve med ergoterapeuterne.
Det er jeg rigtig glad for at jeg gjorde, for det gav mig selv et bedre overblik, da jeg så var ude med med G&G.
Jeg kunne jo på ingen måde vide mig sikker på at mit eget favoritvalg, i forhold til min komfort, pris og udseende, ville være det de også synes var bedst egnet.
Men for første gang i mit liv, kommer mine korte ben mig til gode, det var afgørende at jeg kunne sidde ordenligt i sædet og de 2 første og billigste modeller de ville afprøve inden min favorit, havde jeg selv været ude og teste og synes ikke min krop matchede størrelsen på sæderne og de var heldigvis enige uden noget palavr. SÅ heldige mig, endte på favoritten – den med mulighed for vinterpakke, som sikre mine kolde fingre og krop når det er vinter. Godtnok betalt af egen lomme, men i det mindste med muligheden.

Er i stadig med?
Jeg linker lige til Borger.dk, hvor i kan læse mere om at ansøge og om handikapbil i det hele taget.

Også vil jeg bare lige vise jer, at min dag i går var ekstra ordinær dejlig!
Min mor støvsugede lige den gamle bil inden den skulle afleveres, så hentede jeg den nye og kørte tilbage til sommerhuset, hvor jeg tog en miniferie i hængekøjen, nød min nieces glade selskab og spiste mad med den yngste i familien, en mand fra Afrika og resten af familien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.