kroniskliv.dk

Som livet skifter…


Jeg tog en selfie på toilettet på Boogies i fredags ⬆️
I dag er jeg blevet kørt igennem IKEA i en kørestol…
Som livet skifter.
Min mor har været på besøg, med morgenmad, blomster og rester fra deres fest i lørdags, den fest jeg ikke kom til fordi jeg endnu en gang var gammel.. Ok jeg havde også lidt tømmermænd, i to dage 😉
Jeg skal låne min mors symaskine symaskine, så jeg kan rette et par detaljer på et par af kimonoerne fra Thailand også håber jeg, at jeg ved at den står til rådighed, at jeg får syet noget andet også! 
Men det jeg ville fortælle var, at hun i dag gav mig muligheden for at blive hjemme mens hun ordnede sine ærner, hvis jeg ikke var frisk. Skal måske lige fortælle at jeg brugte en time på at vente og snakke med mit forsyningsselskab inden, det tog pusten fra mig! ogsåå havde jeg også været i bad… #kropoptimist

Men jeg tænkte at jeg ville ud og luftes lidt. Vi startede i en genbrugshal også var jeg egentlig ret så helt færdig.
Min mor havde en plan, om en anden genbrugshal, Elgiganten og IKEA.
Jeg ventede i bilen ved nr to genbrugshal og gik bagefter med ind i Elgiganten, for egentlig bare at gå ud igen, efter at have siddet på et hjørne af en palle et øjeblik.
I IKEA lånte vi en kørestol, jeg tænkte jeg kunne prøve det af.
Jeg kunne mærke at det var ret grænseoverskridende og sagde til min mor, at det havde været meget nemmere hvis jeg havde brækket benet, hvorfor er det egentlig?
Jeg kunne også mærke at jeg synes det ville være rigtig stramt at møde nogen jeg kendte mens jeg sad der!
Jeg har svært ved at placere følelsen helt, men jeg tror der ligger noget med at være nået bunden, overraske bekendte med hvor “slemt” det er og dét med at skulle forklare hvorfor jeg sidder der… 
MEN det var helt vildt befriende at spare kræfterne, jeg kom hele vejen igennem IKEA, i normalt tempo.  Da den blev afleveret og jeg skulle bære mig selv igen, ramte udmattelsen med det samme igen, men det gav altså god mening!
Nu er jeg et lille bitte skridt fremme i tanken om det med en kørestol som hjælpemiddel på de rigtig dårlige dage…
Det ville jo være dejligt, hvis jeg kunne komme mere ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.